Digt af Niels Rønde-Andersen
Den kroniske skygge:
Starten:
Hverdagen. Lyn fra en
Jeg ser forkert. Synet driller. Går mærkeligt. Går usikkert.
Vælter lige pludselig. Folk kigger. De griner.
Hvad sker der, jeg føler mig dum. Noget er galt, men hvad?
Er jeg
Hvad sker der, jeg føler mig dum. Noget er galt, men hvad?
Er jeg blevet sindssyg. Skal jeg Dø?
Tankerne:
Uvisheden i mit hoved. Er jeg en hypokonder? Tag dig sammen!
I morgen er det væk. Pib ikke. Det er kun i mit hoved.
Folks mistro - Selvtilliden knækker.
Er jeg, er jeg. Hvad er jeg?
Kan ikke forstå hvad der sker. Kan ikke kende mig selv mere.
Smerten i min krop. Overlagt til tvivlens given op.
Jeg prøver, men lige meget hvad jeg gør, ændrer det ikke noget.
Skyggen er der stadig. Frustrationen - Mit liv.
Besættelsen - onde magter tynder mig ned.
Noget er der galt.
Men hvem tror på mig? Med min egen tvivl.
1
Undersøgelse. Dommen. Diagnosen.
Undersøgelse. Alle de mange prøver. Mit liv i bero. Svarene tøver.
Vished. Hvornår, hvornår. Prøverne viser de noget?
Får jeg svar? Bare noget – ikke være sindssyg.
Hvad skete der. Var min levemåde en belastning?
Hvis jeg nu havde. Min egen skyld?
Anerkendelsen. Hårdt slag. Uvisheden forsvandt hvor sandheden lå.
Tårerne i mine øjne. På mine kinder.
Forbandelsen havde en årsag. De onde skygger blev til ord.
Det kendte liv. Tvivlen forsvandt, ændrede sig.
Andre stier for mig at betræde. Den vante livsstil blev afbrudt.
Nye horisonter var det igennem tårerne øjnene så.
Men hvad skal der nu blive af mig? Jeg bliver alene.
Hvem vil have mig? Bliver jeg kun en skygge?
2
Tilvænning, kampen starter.
Den evige slåskamp. Det offentlige, sygdommen.
Mytteriet i min krop. Selvom jeg siger stop. Betonet i mine ben.
Balance på kanten af hvad det slørede syn ikke ser.
Dit fulde svin. Folks blikke, tror de jeg er en dranker? Eller giftig?
En ny dag. Hvad bringer den af slåskampe på træthedens rampe.
For mange stemmer, informationer forvirrer til tider mit hoved.
Invitation. Komme ud, være som andre.
Brug for at grine. Glemme træthed, mit helvede.
Jeg vil, jeg vil. Benene knækker.
Ikke aflyse igen, folk gider da ikke blive ved.
Mit løfte - styret af lysten og sygdommens vægtskåle.
Jeg savner, jeg savner, savnet er nogle gange overvælgende.
Jeg mangler. Dele mit hjerte, mine tanker. Mit liv.
Er som alle andre. Samme behov. Tosomhedens univers.
Begrænsningen. Hvad vil de med en som jeg?
Ser de, hvad jeg har at tilbyde igennem sygdommens facade?
Ensomheden. Energien til at møde en.
Personens reaktion når hun opdager?
3
Modet, kampen, tilbage til livet.
Kravle op ad stigen igen. Mere moden og stærkere.
Fokus på vigtige ting. Opdage nye døre på klem.
Udforske nye ukendte sider af mig selv.
De små mål. De små succeser.
Kampens uendelighed. Slagene og nederlagene.
Starte forfra igen. Rejse sig fra asken. Håbets genfødsel.
Måske går det bedre denne gang?
Nyt fokus i livet. Kampens glæde. Håbet og troen på morgendagen.
Viljen. Vil ikke give op. De dårlige stunder.
Ok at slappe af, men aldrig give op.
Rejs dig soldat. De små solstråle succeser betyder mere!
Hvem har lovet dig at livet skulle være nemt?
Ikke kun medicin. Mit ansvar. Hvad kan jeg gøre?
Min krop, ikke lægernes!
Folk forsvinder. Nye mennesker. Netværk. Forståelsens familie.
Grin og samvær. Oplevelser.
4
Livet går videre. en anden vej, men videre.
Det glade ”almindelige” liv. De tre V’er. Kunne da være skønt.
Ikke mit lod og hvem ville jeg være uden
Modgangen, kampen, tårerne og glæderne.
Jeg er, hvad jeg er og sådan er det bare.
5
Niels Rønde-Andersen.