Superfoods – MANDLER – Den bedste slikerstatning

MANDLER

No4 MANDLER - Den bedste slikerstatning?

Gram for gram er mandlen den mest næringsholdige nød overhovedet.

En portion mandler (ca. 30 g, hvilket svarer til en håndfuld) har kun ca. 164 kalorier. Mandlen er meget rig på flavonoider og er samtidig en fremragende kilde til E-vitamin og magnesium. Mandler er spækkede med både protein og sunde kostfibre. Desuden indeholder mandlerne enkeltumættede fedtsyrer samt kalium, kalk, fosfor og jern.

Mandler er også leverandør af mange gode antioxidanter. Blot en enkelt håndfuld mandler indeholder 3/4 af den anbefalede daglige tilførsel af E-vitamin! Mandler har en dokumenteret positiv effekt på kolesteroltallet, og bidrager til at nedsætte risikoen for hjerteanfald.

Eksempel på opskrift med MANDLER:
Salte nødder

200 g mandler
2 dl vand
3 spsk. fint salt
1 spsk. Smør

Fremgangsmåde:

Kom mandlerne i en skål og overhæld dem med vandet. Tilsæt salt under omrøring og rør til saltet er opløst.

Stil mandlerne tildækket på køkkenbordet i ca. 15 min. Lad mandlerne dryppe af i en sigte.

Fordel dem på en plade med bagepapir sammen med smørret.

Bag mandlerne midt i ovnen ved 150° i 20 min., vend i mandlerne 2-3 gange, når smørret er smeltet.

Lad saltmandlerne køle af på en bagerist med bagepapir.

Server dem som snack, lune eller kolde – de smager guddommelige...