Sclerosens mange ansigter - Multipel Sclerose kan opdeles i 3 hovedgrupper (attakvis sclerose, primær progressiv sclerose og sekundær progressiv sclerose).
Der ud over findes der en undergruppe til attakvis sclerose, som kaldes benign (godartet) sclerose.
Normalt kan man først efter 5 til 10 års sygdomsforløb udtale sig om prognosen for den enkelte patient.
Sclerosens mange ansigter
Attakvis sclerose:
Hos 80% af alle scleroseramte starter sygdommen med et sygdomsangreb, hvor symptomerne helt eller delvist forsvinder igen.
Personer, som har attakvis sclerose, oplever gentagne angreb (attaks) fra forskellige dele af nervesystemet. Man taler således om, at symptomerne er spredt (dissemineret) i tid og sted. De enkelte attaks kan således have vidt forskellige symptomer, da de kommer fra forskellige steder i nervesystemet.
Sekundær progressiv sclerose:
60 – 70% af de personer, som har attakvis sclerose overgår i løbet af 5 – 10 år til et forløb med jævn fremadskridende invaliditet. Oftest vil disse personer fortsat opleve attaker.
Primær progressiv sclerose:
10 – 15% af alle scleroseramte har primær progressiv sclerose.
Personer, som har primær progressiv sclerose, oplever kun sjældent egentlige atakker; men de kan dog forekomme. Denne gruppe oplever desværre en jævn fremadskridende invaliditet.
Benign (godartet) sclerose:
Efter et eller to attak med fuldstændig ophør af symptomer oplever 20% ingen nævneværdig forværring i sygdommen, og personerne udvikler ingen permanent manglende førlighed, hvilket betyder, at de kan leve et helt almindeligt liv uden invaliditet. Denne variant af sygdommen kaldes benign sclerose.
Benign Multipel Sclerose giver i starten oftest mindre alvorlige symptomer (eksempelvis føleforstyrrelser) og kan først sikkert diagnosticeres, når der 10 – 15 år efter sygdommens udbrud, kun er en minimal mangel på førlighed, og når sygdomsforløbet fra starten er karakteriseret som attakvist.
Årsager
Man kender i dag ikke årsagen til multipel sclerose.
Sclerose er ikke arveligt, men forekomsten er dog mere udbredt hos familiemedlemmer til sclerosepatienter end i resten af befolkningen og hyppigere hos personer med bestemte vævstyper.
Man mener således, at årsagen formentlig skyldes sammenfald mellem flere faktorer, eksempelvis en arvelig faktor kombineret med en miljøfaktor. Det kan muligvis skyldes en virus, som sammen med en faktor i immunsystemet udløser sygdommen