Accept af sclerose ?!?!?!?!
I forlængelse af et indlæg i Facebook gruppen december 2019, om ”Hvordan man acceptere sin sclerose – og spørgsmål til hvordan vi som scleroseramte har accepteret denne, stillet af en ny diagnosticeret – kan jeg ikke lade være med at gribe tastaturet og fluks skrive.
Det spørgsmål beviste hvor s6or forskel der er på os scleroseramte – det viser hvordan vi hver i sær fortolker .. Accept.
Dette er hvad der står i ordbogen:
*det at godkende eller sige ja til noget
*det at regne nogen eller noget for god(t) nok; det at affinde sig med noget (trods evt. dårlige sider)
Jeg er en positiv person – så for mig der ”affinder jeg mig” med sclerosen.
For mig er sclerose ”EN TILSTAND” – og det er noget der kommer og går … det er noget der påvirker mig i en kortere periode – noget der kan påvirke mig (symptomer) for altid … men jeg lader IKKE sclerosen styre mig.
Jeg vil ikke bliver sur og vred på sclerosen fordi jeg bliver påvirket – simpelthen fordi jeg kan ikke ændre det. Det er spil af tid og energi at blive sur – at blive bitter, vred, hade sclerosen. Når noget sker i ens liv man IKKE kan ændre … så gælder det om at man ikke lader dette overskygge ens liv.
Jeg ser sådan på det – at hvis jeg arbejder MED sclerosen – med min tilstand (som sclerosen er) og IKKE IMOD den – så kan jeg acceptere det.
Jeg ved fra mig selv, og fra så utrolig mange andre scleroseramte jeg har betragtet udefra, at hvis man tager kampen op imod sclerosen – så taber man !
Det betyder ikke at jeg bare lader stå til … at jeg ikke gør noget.
Jeg er utrolig opmærksom på mange forhold jeg VED kan forværre min sclerose.
- stress ! Jeg tillader ikke at blive stresset !. Stress er en af mine største fjender hvis ikke den største.
Min definition på stress er – alt det man ikke når eller kan nå.
Det er de der bange tanker og anelser man har liggende i baghovedet, dem så ligger og skubber til en og som gør man bliver stresset (uvisheden, hvad nu, bange, frygt for fremtiden osv. osv.). Jeg tager de tanker frem og arbejder med dem – og kommer til accept af at ”jeg kan ikke ændre det” eller ”ingen kender fremtiden” eller ”hvis jeg arbejder med mig selv positivt, har jeg gjort hvad jeg kunne”
Jeg har travlt eller kan have travlt, men det er ikke stress ! Og jeg vil ikke lade travlhed eller få så travlt at det overskygger mit fokus.
- Jeg ved at jeg skal være positiv og forblive positiv – derfor arbejder jeg med mig selv konstant for at forblive positiv. Jeg øver mig – jeg træner i det.
- Jeg ved der er nogle ting jeg ikke kan spise, eller som jeg bliver dårlig af – noget min fordøjelse ikke er glad for – så det spiser jeg ikke!
Der er andre ting jeg bør spise og som hjælper på mit energiniveau – det spiser jeg eller prøver at gøre uanset jeg elsker det eller ej.
- Jeg ved – fordi jeg har fået sclerose – at livet er for kort … så jeg prøver at leve livet hver dag. Jeg bruger ikke tid på ting eller mennesker der har en negativ effekt eller energi på mig.
- Jeg planlægger fremtiden som alle mennesker gør – men jeg VED at det kun er en skitse, det er kun ønsker og drømme. Jeg tror på det og arbejder henimod det, men jeg VED at det kan ændre sig. Og samtidig så ved jeg at sådan er det for alle mennesker – du ved ikke hvad der sker i morgen – selvom ”mange” lever i falsk tryghed
- Jeg fysisk træner. Uanset hvor jeg er og hvordan jeg har det – så træner jeg. Også selvom det er lidt. Også selvom jeg næsten ikke kan. Jeg VED at det hjælper. Ikke kun fysisk, men også psykologisk
- Jeg arbejder meget på at være i balance med mig selv. DET er IKKE nemt.
Det er især dem der er lige omkring mig, familie og venner osv., så DESVÆRRE kommer til at føle de dage jeg har det mindre godt, at min lunte er kortere end normalt. Jeg prøver virkelig at fordi jeg har det dårligt fysisk eller psykisk – at dette IKKE bliver for slemt.
Det er ”så nemt” for os gamle at betragte de ny-diagnosticerede og give gode råd.
Vi har været der, vi er igennem de faser man møder, og har været igennem dem flere gange, at vi VED hvor de forskellige fald grupper er. Men vi er forskellige og der er ikke 2 der er ens, så alt i alt er det mange gode forskellige gode råd, som nogen nikker genkendende til imens andre ryster på hovedet.
Man SKAL lære af ens egne fejl. Men man kan HÅBE at når vi gamle deler ud af vores erfaringer, så bliver det nemmere for de nye.
Alle skal ud på rejsen at komme videre med diagnosen sclerose, hvordan vi gør er individuelt – men alle vi gamle mener det godt når vi deler ud af vores erfaring.
Læs artiklen Hvordan man kommer videre efter diagnosen – de fem faser på Sclerose.infos hjemmeside – eller her senere i bladet
http://sclerose.info/hvordan-kommer-du-videre-med-sclerose-de-fem-faser/
Og – lad os endelig blive ved med denne debat – for det hjælper de nye, men de hjælper også os de gamle fordi vi får kigget på vores egen situation og der hvor vi er nu.
// Kim
