De 1000 ansigter – Brian Christiansen

Navn:​
Brian Christiansen​​

Alder:​
53​

Bor i:​
Ringsted​

Hvornår fik du din diagnose?​
Oktober - 2019​

Hvad var dine første symptomer?​
Træthed, svimmelhed, hovedpine bag højre øre og dobbeltsyn​

Hvilke tanker og følelser gjorde du dig da du fik diagnosen?​
Det var ikke lige planen jo, men det også lidt en lettelse. Jeg lå i MR-scanneren, og vi vidste alle, at noget var galt. Lægen, der ringede allerede samme eftermiddag, kunne have sagt hvad som helst. Så jeg følte lidt en lettelse. ​Jeg er i kontakt med meget syge mennesker hver dag via mit arbejde som portør, og der er mange, som gerne ville bytte.​

Hvordan fik du fortalt din nærmeste familie og omgangskreds at du havde sclerose?​
Via telefon, samtale og Facebook.​

Hvordan reagerede din nærmeste familie og omgangskreds på at du havde fået sclerose og hvordan tackler de det i dag ?​
Omsorgsfuldt.

Hvilken form for sclerose har du?​
Attakvis MS​

Hvilken medicin får du?​
Tysabri​

Har du nogle former for bivirkninger af din medicin?​
Jeg fik første tur den 18. februar 2020 og har ikke mærket nogen bivirkninger. Jeg får svar i næste uge på, om min lever mener det samme.​

Har du skiftet medicin / behandling?​
Nej​

Hvorfor har du valgt denne medicin / behandling og har du selv haft indflydelse på valget?​
Fik den anbefalet af min neurolog. Jeg havde flere muligheder.​

Tager du nogen former for alternativ medicin?​
Kun kosttilskud og vitaminer.​

Hvor tit bliver du MR-skannet?​
Planen er hvert halve år​

Hvor mange skanninger har du haft og hvornår var den sidste?​
1 (oktober 2020)​

Taler du og din neurolog om din udvikling i sclerosen ud fra dine skanninger?​
Det er planen.​

Hvordan påvirker din sclerose din hverdag?​
Jeg mangler power og bliver træt om aftenen. Jeg tager nu toget til og fra arbejde i stedet for bilen af frygt for svimmelhed/dobbeltsyn.​

Har du accepteret din sclerose og hvordan takler du det?​
Jeg kommer ikke til at acceptere den, men jeg har valgt at leve med den.​

Hvad er din beskæftigelse?​
Ufaglært serviceassistent (portør)​

Hvad arbejder du med eller arbejdede med?​
Jeg arbejder som portør på Roskilde sygehus​

Hvilke uddannelser har du?​
Jeg er udlært i en trælast.

Hvad er dine fritidsinteresser eller hvad har det været?​
Kystfiskeri og familien/venner. Jeg spillede meget håndbold som ung.​

​Har du ændret dig efter diagnosen og på hvilke måder?​
Jeg er mere opmærksom på mig selv. Har brug for hvile ​på en helt anden måde.​

Hvordan føler du at du er som menneske i dag?​
Synes jeg hviler i mig selv og prøver ikke at tage noget for ​givet​

Får du vredesudbrud og hvad gør det for dig både positivt og ​negativt?​
Jeg mærker vrede indimellem, men jeg har de fleste gang ​kunne stoppe mig selv.​

​Hvad gør dig glad?​
Hjælpsomhed og familiehygge​

​Hvad gør dig vred?​
Ulighed og nærighed​

Træner du og hvor tit træner du?​
Jeg går dagligt mellem 22-25000 skridt og har ikke energi til at gå til træning​

Oplever du at der er nogle der vender dig ryggen eller fravælger dig til specielle arrangementer?​
Så skjuler de det godt​

Lever du efter sclerose principperne med kost osv. og kan du mærke en forskel på før og efter?​
Nej ​

Hvad er dit motto, ynglings citat eller slogan?​
Lev stærkt​

Hvad har din sclerose givet dig af negative oplevelser eller hobbyer du har måttet give afkald på?​
Jeg kommer ikke så tit ud at fiske. Jeg er mest tryg ved at være to.​

​Livet har mange farver, hvad var din farve før diagnosen og hvad er den nu?​
Blå og støvet grøn/blå​

Hvad synes du er det bedste ved at have sclerose og hvad er det værste?​
Det værste er de afkald, der følger med. Frygten for hvornår der kommer et nyt attak, og hvad følger med.

Hvor er du om 5 år og hvad er din største drøm?​
Lidt ældre og alle mine kære er sunde og raske​

Hvad syntes du om det job sclerose.info laver?​
Jeg følger jer på Facebook og synes, I gør et flot stykke arbejde.​

Fortæl lidt om dig selv og dit liv indtil nu?​
Jeg er gift med Christina, og vi har to piger på 23 og snart 20 år. ​Vi blev bedsteforældre i sommers til en guldklump af en pige, Mille Ingrid. Til næste sommer fejrer vi sølvbryllup. ​Jeg arbejdede 18 år i en lokal virksomhed og de sidste 6 år som teamleder. Jeg havde alt for travlt og fik en stress-tur. Efter pres fra min kone, gennem et år, om og finde et job, der ville gøre mig glad igen, søgte jeg en stilling i portørvagten i Roskilde og fik det. Det har reddet meget og har gjort det værd at gå på arbejde igen. ​Overvejer du at søge, skal du ikke gøre det for pengenes skyld 🙂 ​
Mit sygdomsforløb. Jeg startede med svimmelhed og træthed. Kort efter også dobbeltsyn og hovedpine. Fik et hårdt attak i slutningen af november og december. Voldsom svimmelhed, ingen kræfter, sovende højreside og meget øm hud. Snøvlende tale og usammenhængende sætninger. ​Vi har snakket meget herhjemme og taget meget fra den "sjove" side, når jeg har været gak. Og der var masser at grine af. Fik en højdosis.


More Posts

Abboner på Sclerose.info YouTube

https://www.youtube.com/@Scleroseinfo Har du tilmeldt eller abboneret dig på Sclerose.infos YouTube kanal ? Hvis ikke – så klik over og gør det Der kommer mere og

Mine Suurballe

Hør og se podcast med Mine SuurballeVi har snakket med Mine Suurballe som opfølgning på hendes podcast i fire dele for nydiagnosticerede med sclerose, der

Sclerose.info PDF – april 2019

Sclerose.info PDF marts 2019 – online eller Download Marts udgaven af Sclerose.info PDF bladet er lige landet …….. I dette blad kan du læse om