I serie af sclerroseansigter er vi glade for at du kan hilse på Vibeke
Sclerose.info startede i 2013 med at præsentere  mennesker bag sclerosen under titlen 1000 ansigter.

Sclerosen har mange ansigter og måde at udarte sig på (type, forløb mm) - men samtidig har de mennesker der er bag sclerosehinden ligeså mange forskellige personligheder - mange ansigter - mange liv - mange forskellige måder at arbejde med sin sygdom på og med.

Vibeke Kock billeder

Et af ansigterne...
...er 37 årige Vibeke Kock, der efter en skitur i 2010 fik konstateret synsnervebetændelse og så rullede lavinen med undersøgelser og sygehusbesøg til følge. Hun arbejdede på dette tidspunkt som fuldtidsansat ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi som tillidsrepræsentant for alle de overenskomstansatte administrative medarbejdere. Vibeke startede hurtigt op på Rebif men skiftede til Avonex pga smertefulde injektioner og blå mærker til følge. En voldsom træthed og en blodprop i hjernen satte hende til tælling ultimo 2010, men hun har kæmpet sig tilbage og har i dag et fleksjob i en anden administrativ stilling.
Ved siden af arbejdet har Vibeke altid været meget aktiv indenfor forskellige sportsgrene. Det er Vibeke stadig og har sat sig for, at hun vil deltage i Broløbet Storebælt 2014.
Ynglings citat eller slogan: Face your fears and wipe your tears, wake up every day and be stronger than yesterday.
Hvad lavede du før din diagnose - og hvad laver du nu?
I 2010, hvor jeg fik konstateret sclerose, var jeg tillidsrepræsentant på fuld tid for alle overenskomstansatte administrative medarbejdere, der var ansat ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. En funktion hvor jeg hver dag blev udfordret, og hvor dagene ikke var ens. Det krævede, at man hele tiden var på og havde overskud til at håndtere andres problemstillinger.
Efter jeg fik min diagnose, kæmpede jeg en kamp for at komme op på fuld tid igen, men jeg var simpelthen så træt, og lige meget hvor meget søvn jeg fik, blev jeg ikke mere frisk.
Derfor fik jeg - i samråd med min sygeplejeske og læge på Scleroseklinikken på Glostrup hospital - udstedt Modiodal, som skulle hjælpe på min træthed. Jeg må sige, at det også var effektivt, og efter en måned var jeg nu klar til at arbejde fuldtids igen. Det varede dog kun 1 1/2 måned, for efter 11 dage med meget voldsomme hovedpineanfald on and off , et blodtryk på 220 og klippekort til Næstved sygehus fik jeg den 18. september 2010 en blodprop i hjernen. Jeg anede ikke, hvad dag det var og kunne ikke tale – jeg vidste, hvem min familie var, men jeg kunne ikke sige deres navne. Jeg var heldig og kom stærkt igen. Den 1. november 2010 vendte jeg tilbage til mit job og har den dag i dag ingen mén efter blodproppen. Jeg måtte dog hurtigt erkende, at jeg aldrig kom tilbage på arbejdsmarkedet på fuld kraft. Det er nok en af det sværeste beslutninger, jeg har måtte tage. Sammen med min arbejdsgiver søgte jeg om fleksjob, som jeg i september 2011 blev visiteret til. Jeg er i dag ansat i fleksjob i en administrativ stilling på 16 timer om ugen. Det at jeg fik fleksjob betød for mig, at jeg ikke længere følte, at jeg kunne fylde min funktion som tillidsrepræsentant ud til fulde. Derfor gik jeg i december 2011 af som tillidsrepræsentant, men er fortsat aktiv i det faglige arbejde idet jeg nu er stedfortræder for tillidsrepræsentanten.
Jeg er lige så aktiv i fritiden i dag, som jeg var før diagnosen, men interesserne har bare ændret sig en smule. Da jeg fik konstateret sclerose, var jeg meget aktiv i den lokale Floorball Klub. Jeg spillede på dameholdet og hjalp til på børneholdet. Sideløbende løb jeg hver dag en tur. Jeg spiller ikke længere floorball, da dameholdet blev opløst, men jeg løber stadig...dog ikke hver dag - og jeg har sat mig for, at jeg skal løbe Broløbet Storebælt i 2014. Derudover dyrker jeg cirkeltræning i Loop fitness sammen med min mor og søster.
Hvordan er du som menneske og person i dag? …. Har du ændret dig efter diagnosen og på hvilken måde?

Som menneske ændrer man sig vel hele tiden, men det at jeg hurtigere bliver træt i perioder gør, at jeg ikke når de samme ting, som jeg tidligere har gjort. Men jeg tænker ikke i dagligdagen over, at jeg har en kronisk sygdom. Til tider kører jeg da stadig derudaf med 110 km i timen, men det koster bare på energikontoen i sidste ende, og det tager længere tid at komme sig over en fest. Nu kan jeg ikke længere nøjes med at ligge på sofaen hele søndagen, nu er jeg smadret helt hen til onsdag.

Har du temperament …. Og hvad gør det for dig – både positivt og negativt?
Ja, jeg har temperament, men det har jeg altid haft. At have temperament betyder for mig, at bølgerne kan gå højt ind imellem, men jeg bliver altid god igen. Hvis temperamentet bliver for højt, omdanner jeg det ofte til noget nyttigt såsom at løbe en tur, så presser jeg mig selv.

Hvordan har din omgangskreds taklet, at du har fået sclerose?

Jeg synes, at min familie og vennekreds samt arbejdskollegaer har tacklet det, at jeg har fået sclerose, super godt. Jeg er ikke som sådan mærket af min sclerose, men alle ved, at mit energiniveau ikke er, hvad det har været – det er nok mest mig selv, der glemmer det.

Hvordan synes du bedst, at man kan hjælpe som pårørende/venner/familie?

Jeg synes, det er vigtig, at familie og venner bare er, som de altid har været. Den nære familie/pårørende skal - set ud fra min situation - blot være opmærksomme og hjælpsomme, hvis jeg ytrer ønske om det, hvilket de så også gør. Jeg har dog en mand, der kører derudaf med 120 km. i timen, hvor jeg til tider må køre i pit, for jeg kan ikke følge med mere i samme tempo. Jeg tror han glemmer lidt en gang imellem, at jeg bliver hurtigere træt, men det gør jeg såmænd også selv.

Hvordan føler du, at dit liv er i dag? Jeg har et godt liv, og jeg forsøger at nyde livet, mens jeg har det. Man ved aldrig, hvornår det ender. Jeg elsker at blive udfordret på mine kompetencer og flytte mine grænser rent arbejdsmæssig. Min arbejdsgiver giver mig mulighed for dette, og jeg nyder, at jeg har noget at stå op til hver dag.
Hader du din sclerose?

Nej, jeg hader den ikke – den irriterer mig bare en gang imellem.

Hvis du har børn, hvordan forklarede du dem så, at du havde fået sclerose?
Det kan jeg dårligt huske. Men jeg tror, at jeg fortalte ham, at jeg nu havde denne sygdom, men at det ikke var noget farligt, og lige nu og her ville der ikke ske forandringer ud over, at jeg jo selvfølgelig var mere træt.
Hvordan har du det med din krop? ...kan du lide den ?

Jeg har en stærk krop, men jeg har også yoyo-vægt, og det irriterer mig. Bare at jeg kigger på et stykke chokolade, så har jeg taget på.

Hvad er det værste symptom eller bivirkning ved din sclerose ? Og hvordan påvirker det din hverdag/liv?

Træthed træthed træthed – hvis jeg dyrker min motion og spiser fornuftigt, er trætheden minimal, men somme tider kommer trætheden så voldsomt, at jeg er nødt til bare at sove og sove, og det er frustrerende, for tænk på alt det man går glip af, mens man sover……

Lever du efter sclerosekost principperne? Og kan du mærke forskel fra før og efter?

Jeg lever ikke efter sclerose principperne, men jeg kan mærke, når jeg ikke lever sundt og dyrker motion

Hvad har din sclerose givet dig af gode oplevelser?

Jeg har sat mig nogle mål her i livet, og jeg har allerede indfriet et par stykker bl.a. fløjet i luftballon og fået en tatovering. Og mon ikke halvmaratonen er i hus næste år? Så mangler jeg bare turen til USA, hvis ikke der kommer nye mål til.

Drømmer du?

Jeg forsøger at gøre drømme til virkelighed. Min drøm pt. er at løbe halvmaraton.

Hvordan har du det med at træne? Kan du mærke en positiv effekt, eller føler du, at det er et nødvendigt onde?

Motion har virkelig en positiv effekt på min dagligdag. Jeg er ikke nær så træt, hvis jeg holder motionen ved lige, som hvis jeg springer over.

Livet har så mange farver … hvad var din farve, før du fik sclerose … og hvad er din farve nu?

Før tror jeg min farve var isblå. Isblå er for mig et friskt pust, men nu må min farve være grøn...grøn for håbet.
Nåh …. Men hvad er det bedste ved at have sclerose … ?

Det ved jeg ikke. Jeg har mødt en masse nye mennesker og sat mig nogle mål i livet.

Hvad er din holdning, til den måde politikerne ser på ”os scleroseramte”?

Det er ikke noget, jeg tænker over i min hverdag.

Hvad ville du gøre – med få ord – hvis du havde chancen for at være sundhedsminister for en dag?

Se på brugerbetalingen på sundhedsydelser og på muligheden for at sundhedsforsikringer kunne blive en del af overenskomsterne.

Har du et råd til nydiagnosticerede ?

Når chokket har lagt sig, så sæt dig mål i livet og lad ikke sclerosen være din hindring.

Har du et råd til os andre med sclerose?

Der er bump på livets vej...nogle større end andre... men der er altid en vej frem.

Hvor er du, og hvad laver du om 5 år ?

Jeg er lige her, hvor jeg er i dag. Jeg har bare nået nogle flere af de mål, jeg løbende sætter mig, og mit håb er, at jeg måske er lidt mere aktiv indenfor scleroseforeningen.

Hvad synes du om det arbejde, Sclerose.info laver

Super godt arbejde og jeg vil gerne bidrage i forhold til at skrive for bladet.

Hvad er din største drøm ?

At være aktiv når jeg bliver 90

Slutteligt … fortæl lidt om dig selv og dit liv indtil nu

Jeg er født og opvokset i Næstved og er en efternøler i en børneflok på 3. Mine forældre har netop fejret guldbryllup i år. I min opvækst har jeg altid været en drengepige. Jeg spillede fodbold, gravede tunneller i grusbunken og satte spillekort i cykelhjulet, så jeg havde en knallert. Min bedste ven var naboens dreng. Vi var som tvillinger og kunne ikke lavet noget, uden at den anden var med.
Jeg har dyrket forskellige sportsgrene - gymnastik - det var jeg lidt for stiv i, sejlet optimistjolle, men da jeg fik prisen for middelmådigste sejler, droppede jeg også det.
Så startede jeg til håndbold, det var lige mig. Jeg gav den gas, og i mine ungdomsår spillede jeg på højt plan og har haft fornøjelsen af at have Rikke Hørlykke som modstander et par gange.
I 10. klasse valgte jeg at tage på idrætsefterskole med håndbold som linje og lagde defor klubhånddbolden på hylden. Da skoleåret var omme, var jeg igen tilbage i klubben og nåede også at spille i 3. division. En skade i min fod gjorde, at jeg for alvor måtte lægge bolden på hylden.

Mens jeg var under uddannelse levede jeg, som alle andre unge – med fest og farver.

Efter eksamen blev jeg elev i den offentlige administration hos Rigsrevisionen, hvor jeg hver dag tog toget fra Næstved til København og en aften om ugen, læste jeg sideløbende merkonom i økonomistyring. Efter endt elevuddannelse blev jeg ansat i Rigspolitiets interne revision, hvor jeg rejste rundt til alle landets politikredse, (dengang 53 stk.) og reviderede regnskaber og foretog kontroller.

I 1999 mødte jeg min mand gennem fælles venner, men i første omgang var han ikke lige min type, men han var stædig, og det endte med, at han egentlig var meget sød, og han har holdt ved lige siden. I 2002 fik vi vores søn, hvilket betød, at vi ikke rigtig kunne få enderne til at hænge sammen. Min mand er i byggebranchen, og jeg tog til København hver dag eller rejste rundt i Danmark, derfor var vi meget afhængige af mine forældre i forhold til pasning af vores søn. Så i 2003 blev jeg ansat ved Næstved politi og har været der lige siden.Som par/familie har vi altid haft meget om ørerne, og vi var enige om, at selv om vi fik barn, skulle det ikke lave om på vores aktivitetsniveau i weekenderne, der blev brugt på venner, familie og sport.

I 2004/2005 tegnede og byggede vi vores hus. Vi gik begge på arbejde, og når vi havde fri, arbejdede vi til langt ud på aftenen, og weekenderne blev også taget i brug, men vi nød alle tre at være aktive sammen, og det har vi altid gjort.

Det var først i 2010, at jeg måtte slå bremsen lidt i, og vi begyndte at bruge nogle af vores weekender hjemme. Noget af en forandring for vores søn. Han var noget forvirret over, at han nu pludselig kunne have sine venner på besøg... og så hele week