Frisk pasta med østershatte og rejer
Den friske pasta koges i rigeligt vand. Rejerne koges i ca. 2 min. i ganske lidt, let saltet vand, som gemmes. De pilles, skæres igennem på langs, og den sorte streng i midten fjernes. Hvidløget pilles og hakkes fint.
Frisk pasta med østershatte og rejer
4 couverter
250 g frisk fettucine
6 frosne kinarejer
2 fed hvidløg (2 små eller 1 stort)
200 g friske grønne asparges
100 g østershatte
2 spsk olie
2 dl vand
2 spsk soja
1spsk maizena
Salt og peber
Den friske pasta koges i rigeligt vand. Rejerne koges i ca. 2 min. i ganske lidt, let saltet vand, som gemmes. De pilles, skæres igennem på langs, og den sorte streng i midten fjernes. Hvidløget pilles og hakkes fint. De friske asparges skylles grundigt og skæres 3 gange igennem med et diagonalt snit. Den allersidste træede ende kasseres. Østershattene, som det ikke er nødvendigt at skylle, skæres 2-3 gange igennem på langs.
Hvidløg, asparges og østershatte svitses 1-2 minutter i olien. ”Rejesuppen” tilsættes vand indtil der i alt er 2 dl, dernæst tilsættes soja. Maizena røres godt ud i væsken, som hældes over grøntsagerne og koger igennem i 1-2 min. De halverede rejer vendes i grøntsagssaucen, som forsigtigt blandes med den friskkogte pasta. Smag til med peber og evt. lidt salt.