Sjælens barn:
Den smilende facade
Værner om hjertets ballade.
Nede i ensomhedens kælder
De tårer jeg indvendig fælder.
I materialismens borg
Vokser livets sorg.
Med verdens negative energi
Forsvinder mennesker empati.
Trods sygdommens larm
Eksisterer og forsætter sjælens barn.
I trådens vibrationer i en krog
Hører man kroppens sprog.
Kroppens tegn på krise
Hvad er det jeg skal bevise.
Tusmørkets deprimerende klang
Morgendagens smil og sang.
Digt af Niels Rønde-Andersen