No3 LAKS - Den populære helsebringer
Laks er en supersund fisk- som fisk er flest. Den indeholder de livsvigtige N-3 fedtsyrer, som hver dag allerhelst skal være tilstede i vores kost. Laksen er særligt rig på jod og selen, og den har et højt indhold af D- og B12-vitamin.
Eksempel på opskrift med LAKS:
Til fire personer
4 stykker laksefilet a 125-150 g
1 tsk Maldon Sea Salt
1 tsk friskkværnet peber
Grøntsager:
2 bundter forårsløg
1 rød peber
1 hakket rødløg
250 g broccoli
1 lille courgette
2 spsk olivenolie
salt
peber
2 dl tør vermouth (f.eks. Martini)
Fremgangsmåde:
Forårsløgene snittes fint, den røde peber udkernes og skæres i små tern.
Rødløget hakkes, broccolien deles i små buketter og courgetten skæres i tern.
Grøntsagerne blandes og vendes med olivenolie, salt og peber og lægges i et smurt, ildfast fad.
Fiskestykkerne lægges ovenpå, drysses med salt og peber, og vermouth hældes på. Fadet dækkes med bagepapir og fisken bages ved 225 grader i ca. 20 minutter.
Server med godt brød eller friskkogt quinoa.
Nem og velsmagende ret, hvor valget af grøntsagerne er helt og aldeles valgfri – man kan lave det med alle slags grøntsager- prøv dig frem.