- Hvad ved vi virker? -

  Af Fysioterapeut Nicolas Nyemann

Denne artikel vil omhandle emnet ”sclerose og fysisk træning”. Hvad ved vi hjælper? Min gode kollega Rikke Sten fra scleroseklinikken på Glostrup Sygehus, har brugt en del tid foran computeren og har samlet op på en masse artikler om emnet. Den information har hun givet videre til mig, og jeg vil i denne artikel forsøge, at give dig et overblik over de mange forskellige undersøgelser, der er lavet.

En række undersøgelser peger på, at personer med MS er mindre fysisk aktive end raske personer. Dette konkluderede Alexander V. NG allerede tilbage i ’97 efter at have målt aktivitetsniveauet, og sammenlignet dette, hos 17 patienter med MS med 15 raske personer.

Derudover bliver der i ”Ugeskrift for Læger” april 2005, af Cand. Scient. Ulrik Dalgas og overlæge Egon Stenager konkluderet, at personer med MS er generelt fysisk dårligere end raske personer. Dette gælder både kondition, blodtryk og styrke, samt at de har forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme, depression og knogleskørhed.

Konklusionen må altså være, at den nedsatte fysiske aktivitet hos MS’ere medfører inaktiv livsstil og dermed øger risikoen for livsstilssygdomme.

Træning eller ingen træning? 

I mange år har læger og fysioterapeuter rådet patienter med MS til at begrænse eller undlade fysisk aktivitet, for at undgå forværring i sygdommen (attaks) og for at undgå udtrætning. I dag er billedet dog ændret, da flere forfattere i dag konkluderer, at træning kan påvirke træningstilstanden positivt, uden at påvirke sygdomsstabiliteten hos MS’ere.

En oversigtsartikel fra artikelbasen Cochrane (Cochrane Review 2005) af Reitberg MB har samlet op på 9 forskellige studier, som alle havde til formål, at undersøge effekten af fysisk aktivitet til patienter med MS. Konklusionen var, at træningsterapi kan være gavnligt for patienter med sclerose, når men ser på styrke, fysisk form og forflytninger (op og ned af stol, seng mm.), ganghastighed og balance. Desuden havde træningen en positiv effekt på humør, angst og depression.

En anden artikel af White LJ., fra Sports Med 2004, konkluderede, at de generelle anbefalinger til den almene befolkning omkring fysisk træning også er anvendelige på patienter med sclerose.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger, kan ses på nedenstående link:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Konklusion.
Der er god evidens for, at du som MS’er har godt af motion, og der er nogenlunde god evidens for, at træningen også vil påvirke dit humør i en positiv retning. Der er dog intet, som viser, at én type motion er bedre end en anden. Det handler altså om at få gang i kroppen, ved at tage trappen, gå ture o. lign.

Udholdenhedstræning.

Hvis vi kigger lidt mere specifikt på udholdenhedstræning, altså en direkte forbedring af konditionen, ser vi nogle meget interessante resultater. For det første, er der mange med MS, som har en dårlig kondition og for det andet, er der som skrevet tidligere et øget antal MS’ere, der døjer med livsstilssygdomme. Det er meget individuelt, hvornår vi påvirker vores kondition. For nogen vil det påvirke kredsløbet at rejse/sætte sig i et hurtigt tempo, og for andre vil det kræve en god tur på et løbebånd. Det skal være sådan, at vejrtrækningen bliver hurtigere og at du måske ikke kan fuldføre en sætning fordi du mangler luft.

I 1996 udførte Petajan JH et studie på 46 ambulante MS’ere, dvs. personer som ikke var indlagt på hospital. De 21 af dem skulle træne konditionstræning 3 gange om ugen á 30 minutter i 15 uger og den anden gruppe på 25 personer skulle ikke træne. Der blev trænet på kondicykler o. lign. Efter 15 uger havde træningsgruppen opnået en markant bedre kondition. Derudover havde træningen en særdeles positiv indflydelse på depression, vrede, træthed, samt på mobilitet og gang.

Mostert S, udførte i 2006 samme type studie, men denne gang på indlagte MS’ere. De skulle cykle 30 min. 5 gange om ugen i 5 uger. Også her opnåede patienterne en øget udholdenhed, bedre fysisk aktivitet og en reducering af trætheden. Derudover var der næsten ingen forværring af sygdommens symptomer.

Konklusion
Vi må konkludere, at personer med MS, indlagt på hospital eller hjemme, både kan tolerere og har godt af udholdenhedstræning med lav til moderat intensitet. Trods lav intensitet, ses der en positiv effekt på kredsløb og på humøret.

Kan hård træning fremprovokere attaks?
Konditionstræning giver dig en direkte mulighed for at påvirke sclerosetrætheden og dit humør, samt din fysiske formåen, og der er ikke noget som peger på, at udholdenhedstræning kan fremprovokere attaks. Når vi træner, bliver vi varme, og det kan øge nogle at de symptomer MS’ere døjer med. Dette skyldes dog, at temperaturstigningen nedsætter nerveledningshastigheden og dermed forstærker symptomerne. Når du så bagefter får din temperatur ned igen, vil symptomerne normalisere sig. Meget hård træning kan dog påvirke dine symptomer i en længere periode, og derfor skal du ikke presse dig maksimalt.

Styrke- eller udholdenhedstræning? 

Styrketræning anbefales til folk med sclerose. Fordelen ved styrketræning er, at der ikke sker nogen voldsom forøgelse af kropstemperaturen, og at der derfor ikke sker en symptomforværring under træningen. Derudover vil styrketræning gøre det lettere for dig at udføre dagligdagsfunktioner som rejse/sætte sig, trappegang, gang osv.

Udholdenhedstræning påvirker i højere grad kredsløbet, hvorved kroniske sygdomme som diabetis-2 forebygges. Konditiontræningens påvirkning af humøret skal heller ikke undervurderes. Studierne viser jo at det kan nedsætte depression og træthed.

Jeg ønsker dig god træning med både styrke- og udholdenhedstræningen.

Venligst Nicolas